Velkommen
Akupunktur
Antroposofisk medicin
Hvem er jeg
Praktisk information
Prisliste
Kontakt
Shop - Medicin salg
Reaktioner paa behandling
Akupunktur Udskriv

 

Akupunktur (på kroppen)

Klassisk akupunktur går ud på at stikke meget tynde nåle i punkter rundt omkring på kroppen. Dette gøres for at rette kroppens opmærksomhed mod de syge områder, således at en regenerationsproces provokeres igang.

Klassisk akupunktur er stort set smertefrit, Især når der er tale om behandling af de indre organer og deres funktioner. Nålene skal give en snurrende, summende eller varmende fornemmelse som ikke er ubehagelig.  

Ved smertetilstande kan nålene i mange tilfælde sættes i langt fra smertestedet, et helt andet sted på kroppen, og stadig have en meget hurtig og vedvarende effekt på smerten, nogle gange i løbet af få sekunder. Der skal som regel være en fornemmelse af nålen, før den har en ordentlig virkning på smerter, men det skal ikke gøre meget ondt at få akupunktur.

Kropsakupunktur har ofte en dybtgående og vedvarende virkning ved akutte og kroniske smerter. Samt på at aktivere kroppens regenerende krafter, immunsystemet og de indre organer. Krops-akupunktur bruges mange steder i østen mod stort set alle typer af sygdomme. WHO har en meget lang liste over hvad de anbefaler akupunktur imod. Jeg har god erfaring med at behandle mange forskellige typer sygdomme. F.eks. forskellige lidelser hvor smerter indgår samt diverse indre organlidelser, eller blot at "man har det dårlig", uden at ens læge kan finde ud af hvad der er galt, for det er endnu ikke blevet slemt nok til at det kan måles. Men at en sygdomsproces er igang, kan man selv mærke. Mange mennesker kan hjælpes med akupunktur, det kan jeg i hvert fald vidne om efter ca. 25 års "akupunktur-erfaringer". 

Der skal typisk et par behandlinger til før kroppen rigtig kommer igang med at regenerere sig. Er patienten i relativ god form, går det som regel hurtigt.  Mange oplever en virkning allerede under første behandling.

 
World Health Organisation om akupunktur
Download British Acupuncture Counsil pdf - Klik Her

Download WHO Acupuncture pdf - Klik her 

  

Moxabustion
Moxabustion er en behandlingsmetode hvor man varmer akupunkturpunkter med f.eks en cigar lavet af urter, eller små stykker kul i en holder lavet til formålet.

Teknikken stimulerer kroppens egne varmeprocesser, som ofte er noget af det første der kommer i uorden inden en registrerbar sygdom bryder ud.

Moxabustion bruges mange gange i kombination med akupunktur, og ofte til at opvarme nålene, således at varmen ledes dybere ind i kroppen, og regerationsprocessen øges yderligere. 

Moxabustion er en behagelig behandlingsform.

   

Øreakupunktur
Øreakupunktur virker hurtig på mange smertetilstande, og der er ofte en lindring af smerten i løbet af få sekunder/minutter. F.eks har jeg mange gange set det virke meget hurtigt smertedæmpende ved hovedpine, smerter i nakken, tænderne, underlivet, ryggen og iskiasnerven.

Bruger jeg øreakupunktur, så kombinerer jeg det med krops-akupunktur eller homøopati, for at få en vedvarende og dyberegående virkning.

  

Cupping
Cupping er en teknik hvor man laver et vakuum på huden med en bambuskop. Teknikken er specielt god til at løsne muskelspændinger.

    

El-akupunktur
El-akupunktur er en moderne behandlinsmetode som går ud på at stimulere akupunkturnålene med en meget svag strømimpuls som ikke gør ondt, men laver en snurrende fornemmelse. Man bruger ofte el-akupunktur til at stimulere nålene istedet for manuel manipulation.

    
Skalpakupunktur
Skalpakupunktur bruges mest ved skader på hjernen. Behandlingen stimulerer hjernen til at regenerer sig selv, det kan f.eks. være efter en blodprop. Teknikken er god til behandling af lammelser og andre nerveproblemer som udspringer fra hjernen. Jo før man får behandling efter en hjerneskade, jo bedre er prognosen.

      

Traditionel Kinesisk Medicin

Akupunktur er en del af den traditionelle kinesiske medicin, og er en meget gammel og gennemprøvet behandlingsform, som bruges til behandling af mange forskellige sygdomstilstande.

Den klassiske akupunkturs udvikling startede for mindst 4000 år siden, og bruges den dag idag over hele verden. Et af de ældste værker udgivet om akupunktur er Huang Qi Nei Jing Su Wen som første gang blev udgivet i Kina nogle hundrede år før vor tidsregning, og værket tilskrives Den Gule Kejser som regerede ca. 2500 år før år nul. 

Akupunktur indbefatter bl.a. brugen af nåle, moxa, cupping, elakupunktur, øreakupunktur og skalp-akupunkur.  Samtale (sygdomshistorik), tunge og pulsanalyse er de mest brugte diagnoseværktøjer i traditionel kinesisk medicin.

            

Hvad sker der egentlig når en nål sættes i et akupunkturpunkt

Når en nål sættes i et punkt bevirker det flere forkellige kropsreaktioner. 

Der kommer en øget blodgennemstrømning, den kan registreres ved at der optræder en rødmen ca. 1 cm i diameter omkring nålen, samt mange oplever at det syge område bliver gennemstrømmet af varme.

En øget blodgennemstrømning bevirker bedre næring til vævet, bedre dræning af affaldsstoffer, øget forsyning af immunceller og en beroligelse af nervesystemet. Nervesystemet som er meget påvirkelig af temperaturen. Jo koldere fedtmembranen på en nerve er jo bedre leder den, kulde giver derfor en øget følsomhed og en øget spændingstilstand i bl.a. muskulaturen.

Er der hævelser i vævet, ses som regel en tydelig dræning af hævelsen i løbet af behandlingen. Lymfekirtler ses også tit at aftage i størrelse under en behandling.

Det interessante med hensyn til nervesystemet er at det faktisk ikke kun beroliges, men også bliver mere intensivt virkende på "den sunde måde". De fleste patienter oplever nemlig en "snurrende" fornemmelse f.eks omkring nålen eller i det syge område som punktet påvirker, hvilket viser at nervesystemet og ikke kun blodgennemstømningen er blevet mere intensivt virkende. 

Blodvirkning og nervevirkning er som to modpoler, og der skal være en balance mellem de to hvis vævene skal kunne fungere korrekt. Kort fortalt, blodet bløder op, varmer, neddæmper nervesystemet og ernærer vævene.  Nervesystemet forkramper, skaber bevidsthed, udmatter og hæmmer blodgennemstrømningen i vævene. Der skal altså være et sundt forhold mellem "blod og nerve" i alle væv, for at sundhed kan bestå.

Når en akupunkturbehandling udføres aktiveres begge systemer (blod og nerve) kraftigere end det normalt er tilfældet, samt en afbalancering mellem dem finder sted. Dette bevirker en hurtigere regeneration (øget stofskifte) af det syge område end normalt er tilfældet, og det ses ofte at patienten allerede har en bedring i sygdomstilstanden når nålene tages ud ved behandlingens afslutning. (Det afhænger selvfølgelig af sygdommens karakter hvor hurtigt det går).